Sådan taber du 50kg på 1 år: Tag med På Jackies vilde vægttabsrejse

Af Christian Øyen Dam, psykoterapeut, kostvejleder og
specialist i selvkærligt vægttab for travle kvinder

Det er utroligt hvad en beslutning kan føre med sig.

Ikke en “Okay. Nu prøver jeg sgu at tabe mig igen. Håber virkelig, at det kommer til at gå den her gang. Wish me luck!”-halvhjertet beslutning.

Men en ubrydelig beslutning.

I dag vil Jackie tage dig med om bag scenen og vise dig hvordan, at han formåede at tabe 50kg på 1 år.

Skabe en transformation der ser sådan her ud:

I dag får I lige et før – og efterbillede. Der er præcis et år imellem billederne.
Det første billede, er faktisk fra…

Opslået af Følg en døvblinds kamp mod kiloerne på 21. september 2016

 

Du får hele hans rejse. Fra start til nu.

Alle vendepunkterne. Opturene. Nedturene. Det hele.

For Jackie startede rejsen med en beslutning en torsdag morgen d. 30. juli 2015.

Ikke et håb. Ikke et ønske. Ikke et forsøg. Men et udiskuterbart valg. En ubrydelig beslutning.

Siden den sommermorgen har han ikke set sig tilbage.

Målet er nået, billedet med de 197 pakker Kjærgaarden er taget og livet fortsætter med mere selvtillid, glæde og hårdførhed end nogensinde før.

I dag er Jackie storaktiv i diverse vægttabsfællesskab rundt omkring på nettet, og er med til at støtte, motivere og trække andre vægttabere op på vejen imod deres mål.

Hvis du bliver inspireret af Jackie’s ånd, så kan jeg kun anbefale dig, at lade dit motivationsbatteri oplade ved at følge hans side på Facebook.

Her er Jackies historie

Hej alle sammen.

Jeg er en “ung” mand på 28 vintre og somre.

Jeg er bosiddende i Maribo på Lolland, hvor jeg bor sammen med min fantastiske kæreste.

Igennem det sidste halvandet år, har jeg været igennem en helt fantastisk og vidunderlig rejse.

En rejse som jeg ALDRIG vil have været foruden.

Det har været en rejse der har krævet en helvedes masse blod, sved og tårer.

En rejse som jeg tidligere havde forsøgt mig på så mange gange, uden at det lykkedes.

En rejse hvor det handler om at blive sundere, leve bedre og forsøge at være et godt forbillede for andre. Og ikke mindst sig selv.

Det er selvfølgelig en livsstilsrejse jeg taler om, og rejsen har været det hele værd. Og den har virkelig været nødvendig.

D. 30. juli 2015 havde jeg grædt mig i søvn hver eneste aften/nat i 14 dage.

Et helvede uden lige.

Jeg lå og var så ked af den størrelse jeg var blevet til.

Jeg var så ked af, at jeg ikke var den fyrene vendte sig om efter, på gaden.

Jeg var ked af at jeg året inden allerede havde smidt 16 kg, men nu havde taget det hele på samt yderligere 4 kg.

Den 30. juli 2015 sagde vægten hele 118,9 kg.

En vægt jeg ikke menes,  jeg skulle have vejet før.

Det kunne ses.

Jeg gik og var ked af det, var konstant syg og havde det virkelig skidt med mig selv.

Jeg vidste jo allerede godt, hvad der skulle til for at komme ned på min ønskevægt på 90 kilo.

Jeg skulle jo blot tælle kalorier, som jeg havde gjort året forinden. Men jeg synes jo bare slet ikke jeg havde modet eller overskuddet til det.

Ville det blive ligesom sidste gang?

Ville jeg bare igen smide det hele på jorden og æde mig fed igen?

Kunne jeg overhovedet klare at komme ned i vægt?

Ville det overhovedet være pænt til mig at komme ned på 90 kg?

Tro mig. Jeg havde tusindevis af tanker indeni mig selv, inden jeg den 30. juli 2015 om morgenen besluttede, at det nu var slut.

Nu var det tid til handling, selvom jeg ikke havde motivationen.

Jeg blev jo nødt til at gøre noget, for også at slippe for alle de smerter jeg var begyndt at få i knæene.

For at undgå at blive forpustet bare ved at gå op på anden sal i min lejlighed.

For at undgå at gå rundt og have så dårlig selvtillid og undgå altid at skulle spørge efter om de havde flere 4*xl t-shirts på lager, når jeg skulle ud at have nyt tøj.

Jeg oprettede en gruppe på Facebook, kun for min veninde (som havde tabt 30 kg, og som havde sagt ja til at støtte mig), hvor jeg kunne dele mine sejre, frustrationer og billeder af mad.

Om morgenen besluttede jeg, at jeg ville tælle kalorier igen og spise maksimum 1900 kalorier om dagen.

Ganske enkelt.

Inden jeg gik i gang tror jeg at jeg har spist ca 3500-4000 kalorier hver eneste dag…

Det første 3 måneder rørte jeg slet ikke fastfood, slik, chips eller lign.

I stedet spiste jeg nødder, drak light-sodavand og spiste en masse salat og rugbrød.

Jeg talte og talte, alt hvad jeg overhovedet kunne tælle.

Dog drak jeg stadig alkohol hver weekend (stort set), som jeg altid havde gjort.

De første 3 måneder smed jeg 15 kg.

Det første halvår smed jeg 25 kg.

Pludselig var jeg meget tæt på mit mål om de 90 kg.

Jeg havde sørget for, at give mig selv små gaver efter at jeg kom under 100 kg. En tur til frisør, armbånd, led til armbånd, halskæde osv., for at holde motivationen.

Da jeg havde rundet de ca. 20 kg. blev jeg enig med mig selv om at det ikke var nok at tælle kalorier. Jeg ville også begynde at gå nogle ture, for at få lidt motion.

Jeg begyndte pludselig at synes om mine lange gåture, med musik i ørene. At få tankerne langt væk.

Jeg gik flere dage om ugen. Jeg startede med 2-4 km. pr. gang.

Den 11. februar 2016 kom jeg pludselig under de 90 kg.

Jeg kiggede flere gange på mig selv, og spurgte mig selv, om jeg var tilfreds. Men svaret var faktisk nej.

Jeg har altid gået og sagt til mig selv, at det ville klæde mig at komme under 90 kg. Men her stod jeg pludselig og var ikke tilfreds.

Jeg besluttede mig derfor for at fortsætte rejsen. Jeg var jo så i godt gang, så hvorfor ikke stile mod de 80 kg?

Jeg besluttede mig også for, at jeg skulle skære ned for alkoholen.

Jeg kunne tydeligt se på vægten at jeg tog på i væske og lign. efter alkoholindtag. Så jeg besluttede at gøre andre ting i weekenderne og nyde mit sundere liv.

Utroligt nok gik det faktisk ret smertefrit.

Allerede i marts 2016 tænkte jeg, at jeg den 30. juli 2016 ville fejre mit år nr. 1 på min nye livsstil.

Så havde jeg et mål at gå efter til den dato.

Heldigt for mig faldt den 30. juli 2016 på en lørdag. Så det passede jo med en grillhyggedag.

Jeg skulle gerne være omkring de 80 kg. den 30. juli.

Jeg begyndte at gå ned på 1200 kalorier 5-6 dage om ugen og 1-2 dage om ugen ca 2000-2500 kalorier. Egentlig ikke fordi vægten stod stille, men nok fordi at min mad begyndte at være noget, jeg fik utrolig meget fokus på.

Jeg tror jeg blev kalorieforskrækket.

Jeg nøjedes ikke med at veje mig en gang om dagen. Nej. Nogengange vejede jeg mig faktisk hele 3 gange om dagen. Om morgenen, om eftermiddagen og igen til aften.

Jeg havde så meget fokus på at det ikke måtte gå galt denne gang. At denne gang skulle det lykkes.

D. 12. maj 2016 kom jeg ned på en vægt der sagde 80 kg. ligeud.

På det tidspunkt var jeg begyndt at have fokus på antal skridt hver eneste dag. Nå mine 10.000 skridt hver dag samt mine 1200 kalorier. Ja. Jeg fik stadig kun omkring 1200 kalorier om dagen.

Nogengange gik jeg og var svimmel, men jeg tænkte, at det jo nok bare skyldtes for lidt væske eller sådan noget.

Selvom at jeg var nede på 80 kg, følte jeg endnu ikke, at jeg var i mål endnu.

Jeg startede i fitnesscenter med 2 gode venner, for at træne og stramme mig op. Et vægttab på knap 40 kg, på 10 måneder sætter sine præg på huden.

Så jeg begyndte at styrketræne og lave cardiotræning 2-3 dage om ugen, 1-1,5 time pr. gang.

Jeg besluttede at jeg nu vil ned på 72,5 kg. Det ville jeg rigtig gerne nå til mit års jubilæum 2 må-neder efter.

Tiden gik, og jeg trænede og gik lange ture de dage, hvor jeg ikke trænede.

Jeg var kommet ned og kun nyde alkohol en gang om måneden ca. Det gik rigtig fint.

Jeg fik sindssyg meget selvværd og hele livet kørte bare.

Flere begyndte at lægge mærke til mig. Flere fik svære og svære ved at genkende mig på gaden. Jeg ændrede ikke bare kropsform, men hele mit udseende og kropsholdning ændrede sig også til det bedre.

D. 30. juni, præcis en måned før mit års jubilæum, vejede jeg 71,5 kg.

Et helt kg. under mit mål.

Egentlig var jeg tilfreds med vægten og alligevel ikke. Tænk hvis jeg kom under 70 kg. Skulle jeg nogensinde kunne nå det magiske tal, nemlig at tabe 50 kg?

Skulle jeg, Jackie, kunne finde ud af at smide 50 kg?

Hvorfor dog ikke prøve? Jeg kunne jo altid tage på igen, hvis det ikke var pænt. Det kunne da være fedt at ramme 50 kg til års jubilæet.

Jeg havde allerede tilbage i marts 2016 kontaktet flere dagligvareforretninger for at høre om muligheden for at få taget billeder med det antal kg jeg havde tabt, i Kærgården. Det var svært at finde nogen, der kunne hjælpe, men det lykkedes til sidst.

Jeg fortsatte min kamp, og den 30. juli 2016 sagde vægten 69,6 kg.

Altså havde jeg tabt 49,3 kg.

Det svarede til 197 pakker Kærgården.

Wow. Tro mig. Det er vildt. 49,3 kilo vejer faktisk rigtig meget.

Jeg fik 197 pakker Kærgården i en indkøbsvogn, hvor jeg skulle gå rundt i butikken og få taget billeder. Den vogn var pisse svær at styre og skubbe. Først her, blev jeg virkelig gjort opmærksom på hvor meget jeg havde smidt på det år.

Jeg havde også fået lavet en trøje til denne specielle dag, hvor der stod “Fra ekstrem fed til normal vægtig på et år!”. 

Jeg havde en helt fantastisk dag.

Jeg havde besluttet mig for, at når dagen var omme, så stoppede jeg med at tælle kalorier.

Og det gjorde jeg.

Nu burde jeg vide hvad der er sundt, hvad jeg kan tåle at spise osv. Dog ville jeg stadig se om jeg kunne ramme de magiske 50 kg.

D. 18. august 2016 var dagen hvor jeg ramte de 50 kg.

Tænk at jeg kunne.

Samtidig var jeg stadig glad for det jeg så i spejlet, udover huden, som jeg synes hang ret voldsomt omkring min mave.

I dag har jeg faktisk været vægtstabil siden årsjubilæet. Vægten har svinget mellem 66,9 kg til 69,8 kg siden, hvilket jeg synes, er rigtig fint.

Jeg har gjort rigtig meget for at undersøge hvordan, at jeg kan få bevilling til at få fjernet det overskydende hud på maven. Det kræver en vægtstabilitet på 6 måneder.

Dog har jeg gjort meget, for at se om jeg selv kunne gøre noget ved at bestille online maveprogrammer. Onlineprogrammerne købte jeg hos Workout Pedersen.

I dag har hun sponsoreret et forløb hos hende, så det næste års tid skal jeg gå hos hende for at stramme min slappe skind op. Jeg startede hos Workout Pedersen den 31. oktober 2016. Allerede i dag er der sket store forandringer.

I dag tæller jeg stadig ikke kalorier, men kigger rigtig meget på hvad jeg kan tillade mig at spise og hvad jeg ikke kan.

1-2 dage om ugen giver jeg mig lov til at spise hvad jeg har lyst til, dog stadig med måde.

Jeg vejer mig stadig 2 gange om dagen og har rigtig svært ved at slippe kontrollen med vægten.

Frygten for at ryge tilbage i den gamle livsstil, vil nok altid hænge i mig. Men i dag er jeg udenover tilfreds med mig selv, mit liv og min tillid til mig selv.

De største råd jeg kan give til andre, der vil tabe sig og leve sundt, er:

1. Selvom du falder i en dag, så er de andre dage ikke spildt. Husk hvor sej du er. Du tager ikke på af at spise usundt én gang eller én dag. Kom hurtigt tilbage på sporet. F.eks. også hvis du har været til fest eller fødselsdag. Tillad dig at spise det samme som de andre den dag, men husk dagen efter, at komme tilbage til din nye livsstil bagefter.

2. Husk at du selv bedst mærker hvad der er sundt for dig. Lad ikke andre fortælle dig hvad du gør rigtigt eller forkert.

Hvis jeg nogensinde skulle komme til at stå i en situation, hvor jeg igen blev overvægtig, vil jeg ikke bruge så meget tid på at være ked og led over mig selv, men blot gå i gang med det samme.

Hvor-for skubbe den sunde livsstil til på mandag, når du kan starte i dag?

Du kan følge min fortsatte rejse på Facebook, på min side her.

Siden blev oprettet i januar 2016.

Her kommer før – og efterbilleder, madbilleder, hverdagsbilleder og andre ting der kan være med til at motivere nogen undervejs i deres livsstilsrejse.

Her til sidst vil jeg lige tilføje, at jeg er en ung mand med både nedsat syn og hørelse. Jeg bruger høre-apparater og har ca 2-3% syn. Derfor er jeg funktionel døvblind. Jeg er talebruger men kan tegnsprog. Jeg klarer mig stort set på lige fod som andre, dog til tider med hjælpemidler og perso-ner/venner der kan hjælpe mig i vanskelige situationer.

Hvis jeg kan, kan du også.

Rigtig god kamp til dig. Jeg tror og hepper på dig.

– Jackie