Tryk på part 4 for at læse
mere om Projekt SDMF

Part 1: 5 mønstre de 2% der taber
sig for livet alle har til fælles

Image

Part 2: Freestyle dig i kalorie-
underskud uden kalorietælleri

Image

Part 3: Hjem-IS-bilen ala Fitness-
formularen (Ding! Ding! Ding!)

Image

Part 4: Genåbningen af
Projekt Spis Din Mave Flad

Image

PART 1/4:

5 mønstre de 2% der taber sig for livet alle har til fælles

Image
Af Christian Øyen Dam
Fysioterapeut og stifter af Fitnessformularen

Kære læser.

Hjerteligt velkommen til opvarmningsugen op til genåbningen af mit store anti-slankekursprogram Projekt Spis Din Mave Flad, som endelig ... for første gang siden januar, officielt åbner op for nye tilmeldinger igen på mandag d. 23.

Da jeg først bestemte mig at åbne op for programmet igen, aftalte jeg med mig selv, at jeg for en gangs skyld, ville holde kampagnen SIMPEL.

At jeg ikke ville rode mig ud i hverken Facebook-annoncer, svært tech-stuff eller fancy, lange blogindlæg, der skulle ende med at opsluge uger af min tid.

Men ja ...

Som du nok allerede kan se, bare ved at have besøgt den her side i 14 sekunder (og måske være havnet herinde igennem en Facebook-annonce), så er det hele sgu gået hen og blevet lidt fancy alligevel.

Jeg kunne simpelthen ikke lade være.

Så inden jeg, om lidt, dykker ned i ugens første opvarmningsmateriale, vil jeg lige starte ud med at fortælle dig, hvordan det hele kommer til at foregå, så du ved, hvad du kan forvente.

I løbet af opvarmningsugen (altså denne uge) vil jeg løbende låse op for 3 spændende "opvarmningsparter". Det er de parter, du kan se øverst på siden.

Når vi så når til mandag d. 23. september, åbner jeg endelig op for den sidste part, hvilket, i sin simpelhed, går ud på at de interesserede, kan få lov til at joine Projekt Spis Din Mave Flad (forkortet til Projekt SDMF fra nu af), hvis de har lyst.

På den måde kan jeg nemlig få lov til at give en masse værdi væk gratis til alle mine læsere, inden jeg genåbner Projekt SDMF, hvilket gør det hele super win-win for alle, om de joiner programmet eller ej.

Så vid, at selvom at den her opvarmningsserie altså leder op til genåbningen af et betalt produkt, så er den altså stadig skrevet med kærlighed og er stadig ekstremt værdifuld, om du hopper med på Projekt SDMF eller ej til sidst.

Så virkelig - tag materialet seriøst, selvom det er gratis.

Det er mit råd til dig her fra start.

Når det så er sagt, så lad os dykke ned i ugens første opvarmningsmateriale ...

Og lad mig starte med at spørge dig om noget, inden jeg selv begynder at gå til stålet.

Har du nogensinde undret dig over, hvad de 2%, der taber sig for livet, gør anderledes end de 98%, der ikke gør?

Altså hvad det helt præcis er de 2% gør, for at være nogle af de få, der helt undgår yoyo-vægt, udbrændt motivation og konstant selvsabotage?

Lad mig sige det sådan ...

Det har jeg i hvertfald.

Ret meget endda lol.

Og efter 12 års personlig erfaring med fitness og fedttab, en uddannelse som fysioterapeut og 3,5 gode år med Fitnessformularen, er kabalen endelig ved at gå op for mig ...

Og lad mig bare give dig svaret på det her spørgsmål med det samme, så vi kan få det ud af vejen her fra start uden mere spændingsopbygning:

For at opnå et livsforandrende varigt vægttab ...

Altså et vægttab, du aldrig nogensinde mister igen ...

... så skal du faktisk bare spise 8 af Fitnessformularen's spritnye TURBO2000 slankepiller, som indeholder en top hemmelig fedtforbrændende ingrediens, morgen, middag og aften hver dag:

Image

Eller ...

Nej. Okay.

Jeg skulle bare lige finde en måde at bruge det her glas slankepiller på, som jeg engang brugte 3 timer på at designe i Photoshop, så det ikke var spildt tid.

Lad os være seriøse nu.

Sandheden er ...

At der er desværre ingen hemmelighed.

Det er det kedelige svar.

Image

Men ...

Jeg har heldigvis fundet frem til 5 gennemgående mønstre, dem, der rent faktisk taber sig for livet, alle sammen stort set altid har haft til fælles, som du også kan implementere i dit eget liv fra nu af for at øge din chance for at nå hele vejen i mål næste gang, du prøver at tabe dig.

Hvis du begynder at kultivere de her 5 mønstre i din egen tilgang til vægttab, så lover jeg dig for, at du vil øge din chance for at tabe dig markant.

Så uden mere snak (jeg snakker jo meget, får jeg tit af vide), lad mig introducere dig til det første mønster, jeg har fundet frem til.

De mest succesfulde vægttabere har stort set altid ...

1) Et ubrydeligt fokus på livsstil i stedet for kure, kostplaner og diæter

Da jeg, i Fitnessformularens spæde ungdom, interviewede de største succeshistorier inden for vægttab i Danmark, som jeg overhovedet kunne finde frem til, for at lære fra dem ...

Image

Bl.a. de her ekstremt inspirerende mennesker ...

... viste der sig hurtigt et stort overordnet mønster, som jeg, siden da, har gjort til en grundstenen i hele Fitnessformularen's DNA.

Nemlig at fokusere på en fuld opgradering af hele ens livsstil frem for på midlertige kure og diæter.

På processen frem for resultatet.

På at glemme alt om midlertidige "quick-fix"-løsninger én gang for alle - og i stedet fokusere alt ens energi på at designe en behagelig, holdbar og realistisk livsstil på en måde, man taber sig af - og som man kan holde fast i, ikke bare i 3 uger, men hele vejen ned til drømmevægten.

Du har sikkert hørt mig sige det 1000 gange før ...

(Eller måske nærmere en million).

Men det er virkelig bare fundamentet for alle de store succeshistorier derude.

Der er desværre ingen vej uden om, selvom det ville være nemt og rart, bare at spise 8 af Fitnessformularens TURBOSLANK2000-piller hver dag.

Og tro mig ... hvis der var en anden vej, havde jeg været den første til at snakke om det (jeg snakker jo som sagt meget).

Så det var det første mønster.

Livsstil over kure, diæter og kostplaner.

Den næste ting de mest succesfulde vægttabere stort set altid har til fælles, er at de har ...

2) En laaaaangsigtet tankegang

Imens de 98%, der højest får en tur med yoyo-rutchebanen, ser på ser på vejen ned i vægt som noget, der kan "overstås" gennem en midlertidig intervention (altså en løsning med en start- og en slutdato), så ser de 2% på vægttab som noget, der bliver nødt til at være en del af resten af deres liv.

For evigt og altid.

Det er bl.a. den her forskel i tankegangen, der næsten altid lokker de 98% til enten at gå på en benhård slankekur, begynde på en svær diæt eller købe en fastlåst kostplan, der jo på papiret er den "hurtigste løsning".

For igen - deres vægttab skal jo bare overstås i en h... fart, hvilket desværre næsten altid kun fører til midlertidige resultater, hvilket vi nok alle sammen har erfaret op til flere gange før.

For selvom f.eks. en 1200-kaloriers kostplan jo lyder godt på papiret, så er løsninger som disse bare ikke mulige at holde fast i i meget mere end 2-3 ugers tid, før man mister motivationen og "falder i" (uden mulighed for at komme op på hesten igen), hvorimod en løbende livsstilsopgradering er noget, man kan leve med for livet.

Så imens de 98% leder efter en hurtig, kortsigtet løsning, der bare skal overstås, så tænker de 2% altså langsigtet.

Hvilket leder os videre til det næste mønster de 2% næsten altid har til fælles med hinanden, nemlig:

3) En ambition efter 90% perfektion, ikke 100%

Når de 98% går på slankekur eller køber en kostplan, føler de tit, de har ødelagt det hele for sig selv, når de "falder i" og spiser noget "ulovligt" som f.eks. pizza eller chokolade.

De har med andre ord en forventning om, at de skal holde sig 100% op af deres valgte vægttabsløsning uden at træde ved siden af på et eneste tidspunkt.

Men ... helt ærligt ...

Hvor realistisk er det lige at holde sig 100% fra pizza, kage og slik hele vejen ned til din drømmevægt?

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan i hvertflad ikke leve 100% af salat og trådet kalkunfilet uden at træde ved siden af med jævne mellemrum.

Og sandheden er altså bare, at vægttab tager tid.

Lang tid.

Især hvis man har mange kg, man gerne vil af med.

Tænk på det sådan her:

Det har taget mange år med "mindre gode" vaner at tage alt vægten på.

Og ... det kommer sgu ikke til at tage hverken 3 uger eller 3 måneder at blive slank igen bare sådan lige.

Det kan snildt tage 1-2 år alt efter ens udgangspunkt.

Så imens de 98% stille og roligt brænder ud og mister motivationen, fordi de ikke må spise et lille stykke kage på arbejdet, når kollegaen Lonnie har fødselsdag, så tillader de 2% atlså sig selv et lille stykke kage hist og her med god samvittighed, hvorefter de helt ubekymret hopper tilbage på sundhedsvognen igen fra deres næste måltid.

Imens de 98% tænker: "Årh nej, der tabte jeg lige det hele på gulvet igen ... jeg taber mig aldrig", hvorefter de falder ned i et dybt hul med selvhad og flere dårlige valg, så tænker de 2% blot: "Mhm lækkert med et lille stykke kage. Nu kan jeg lige klare et par dage mere uden det. Jeg fortsætter med at spise sundt fra mit næste måltid.".

Så det var det tredje mønster.

Dem der får succes på den lange bane går efter 90% perfektion i stedet for 100%, hvilket lige pludselig gør det realistisk for dem at fortsætte rejsen hele vejen i mål uden at brænde ud på halvvejen, da de godt må "falde i" hist og her.

De ser det bare som en helt naturlig del af processen og hopper derefter direkte tilbage på vognen igen helt ubekymrede.

Det næste mønster kører lidt ud af den samme retning, som det her.

Nemlig at de 2% ...

4) Associerer vægttab med selvkærlighed, ikke selvhad

Imens de 98% bliver rasende på dem selv, når de ikke kan leve op til deres tårnhøje forventninger til dem selv og deres diæt/kur/kostplan, så behandler de 2% sig selv på samme måde, som de ville behandle deres børn.

Med en fast hånd - men også med ubetinget kærlighed.

Dvs., at i stedet for at svine deres rygrad til, når de misser en ellers nøje planlagt træning eller spiser et stykke spontant kage, så tilgiver de lynhurtigt sig selv, så de kan tilbage på vognen igen med det samme.

De begynder med andre ord ikke at svine dem selv til inde i hovedet, imens deres humør og tro på sig selv bare blive dårligere og dårligere, hvilket kun fører til mere dårligdom.

De ved at alt det her vægttabssjov bare er "en del" af livet, men ikke hele livet.

Og derfor giver de også sig selv lov til at være uperfekte med ubetinget kærlighed og forståelse.

De ser ikke de tiltag, de tager sig i løbet af deres rejse som et angreb på dem selv, men som en forbedring af deres liv.

... hvilket fører os direkte videre til det femte og sidste mønster, jeg vil dele med dig her i dag.

Nemlig at de 2% altid har ...

5) Et fokus på at tilføje, ikke at forbyde

Imens de 98% nærmest "går til angreb" på dem selv, ved at vikle dem selv ind i en hård og ubehagelig vægttabsløsning, der bare skal overstås, så fokuserer de 2% som sagt på at forbedre deres liv.

Den mest tydelige måde det manifesterer sig på i deres adfærd, er at de fokuserer på tilføje i stedet for at forbyde.

De bruger med andre ord ikke deres dyrebare energi på at gøre Karen Volf brownies forbudt om eftermiddagen, når sukkertrangen er på sit højeste, men fokuserer i stedet på, at tilføje noget sundt ind på præcis det samme tidspunkt, som de normalt ville spise Karen Volf brownies på.

Måske tilføjer de en daglig grøn eftermiddagssmoothie til deres nye livsstil eller forbereder nogle andre sunde snacks - ikke fordi, de ikke må få deres Karen Volf brownies, men fordi de ved, at de har markant mindre sukkertrang, efter de har drukket deres smoothie.

Og så kan de jo se, om de stadig har behov for at spise brownies.

De nye tiltag de tilføjer, er med andre ord ikke et ubehageligt tiltag, de hader at leve med, men rent faktisk et tiltag, de kan lide, og som giver dem masser af glæde og ny energi.

Så ja - det her var altså (for mig at se i hvertfald) 5 af de største mønstre de 2%, der taber sig for livet, stort set altid har til fælles, som du også kan begynde at kultivere i dit eget liv begyndende fra nu af.

Jeg håber, den første part her i opvarmningsserien gav dig en lille aha-oplevelse eller to, du kan tage med dig videre på din egen vægttabsrejse.

Hvis du tænker dybt over de her 5 mønstre, og hvordan de differentiere sig fra den måde, du selv tænker, lever og spiser på, vil de i hvertfald åbne op for en masse nye justeringer, du kan implementere i din egen livsstil, så du kan komme skidtet nærmere dit ultimative vægttabsmål.

På onsdag, hvor den næste part bliver låst op, dykker vi ned i en lidt mere teknisk lektion, som kommer til at handle om, hvordan du freestyler dig ned i et kalorieunderskud (hvilket er den eneste måde at tabe sig på) på den mest muligt livsstilsvenlige måde, der overholder de her 5 mønstre bedst muligt.

Dvs. hvordan vi skaber et fedtforbrændende kalorieunderskud uden hverken madvejning, kalorietælleri eller opgivelse af Karen Volf brownies.

Onsdagens part 2/4 bliver et brag af en værdibombe, så jeg håber meget, du har lyst til at læse med, når lektionen ankommer i din indbakke kl. 20.

Og ellers vil jeg bare slutte af med at høre dig: 

Hvad tænker du, du skal ændre på i din måde at leve, tænke og spise på fremover, for at efterleve de her 5 mønstre endnu bedre?

Skal du tilføje mere og forbyde mindre?

Skal du tilgive dig selv hurtigere, når du "falder i", så du kan komme direkte op på hesten igen i stedet for at ryge ind i en ond cirkel?

Skal du tænke mere langsigtet, når du tager nye tiltag til dig, så du ved, du kan leve med dem i mere end 2-3 uger i træk uden at brænde ud?

Lad mig høre fra dig i kommentarfeltet herunder.

Dit svar på det her spørgsmål vil både hjælpe dig selv med at finde det næste logiske skridt på din rejse, men det vil også inspirere de andre, der kommer til at læse den her side i løbet af optaktsugen, så de kan få succes i sidste ende.

Ellers ses vi bare igen på onsdag ved 20-tiden i din indbakke, hvor jeg sender dig den næste part her i serien.

Bedste hilsner,

Christian

Image