Den gyldne mellemvej til vibrant sundhed og et VARIGT vægttab

Af Christian Øyen Dam, fysioterapeut og stifter af Fitnessformularen

Hver gang jeg så meget som nævner, at man altså ikke nødvendigvis behøver opgive svedig, palmeoliedryppende peperonipizza og Twixbar for at tabe sig, hvilket mange tror, man bliver nødt til, kommer de samme dybt forargede Facebook-kommentarer fra uddannede diætister og personlige trænere, langsomt men sikkert, rullende ind i forskellige artikulationer af følgende:

“Okay, så det du siger, er at folk bare kan trykke, mose og presse ligeså meget pizza og chokoladebar ned i halsen, de har plads til og stadig tabe sig? Og hvad så med deres sundhed? Er du ligeglad med deres energiniveau? Og er du klar over, hvad forarbejdet mad gør ved inflammationsniveauet i tarmsystemet? Jesus kristus. Din store skiderik. Skam dig.”

Somme tider kan jeg blive virkelig overrasket over hvor svært nogle folk har ved at tænke bare lidt nuanceret. Du ved, tænke i et kontinuum mellem to punkter i stedet for enten eller. For de her folk findes der ingen nuancer af grå. Enten er det sort, ellers er det hvidt. Og sandheden kan aldrig have flere ansigter.

Når de hører mig fortælle Susan, som har siddet fast i yoyovægtsruchebanen hele livet og banket sig selv oveni hovedet, hvis hun ikke har levet af grønt the, chiagrød, økologisk babyspinat og skamstegt kyllingebrystfilet hele dagen, at det altså slet ikke er spor farligt at spise en Twix-bar en gang imellem for ikke at køre sur i sin livsstil, så hører de mig sige, at det er helt okay at gøre Twix-bar til det fundamentale trin i kostpyramiden.

Twix-bar med minimælk på til morgenmad.

To stykker rugbrød med Twix-bar til frokost.

Spaghetti og Twix-sovs til aftensmad.

Og en Twix-bar til dessert.

Tænk jeg behøver sige det her:

Men erhm… det er altså ikke det… jeg siger. (selvom Twix-bar med minimælk til morgenmad lyder meget lækkert).

Det jeg prøver på med Fitness Formularen, er at belyse vejen til forbedret psykisk og fysisk sundhed og et VARIGT vægttab, hvis det er det, man ønsker, i et nuanceret perspektiv, hvor psykologien fylder ligeså meget (hvis ikke mere) end fysiologien.

For lad os lige være helt ærlige engang.

Medmindre Susan ikke har internet, så ved hun jo allerede godt, at grøn the, chiagrød, økologisk babyspinat og skamstegt kyllingebrystfilet nok er det overlegne valg ift. hendes sundhed og vægttabsambitioner end to beskidte king sized Twix-barer fra 7-11.

Men hvorfor sidder hun så stadig fast i yoyovægtsrutchebanen efter så mange år?

Hvorfor har hun været på kur siden hun var 17 år uden holdbare resultater?

Og hvorfor har hun stadig 25 kilo siddende, som hun mere end noget andet gerne vil af med?

Er det pga. en mangel på viden omkring sundhed?

Vil det hjælpe hende at lære lidt mere om nedsættelsen af tarminflammation?

Eller… er det fordi, hun er så stresset og bange for at spise noget forkert, at hun ikke kan tænke på andet, indtil hun uundgåeligt “falder i” og ødelægger det hele på hendes “perfekte” anti-inflammatoriske diæt?

Jeg har ikke det endelige svar på det her spørgsmål. Men ud fra mit klientarbejde og de mange undersøgelser, jeg har lavet på Fitness Formularen’s læsere gennem tiden, kan jeg da se, at der er en pæn del aspirerende vægttabere, der allerede har fint styr på, hvad “sundhed” ca. er, men på trods af den viden stadig har problemer med at få det hele til at fungere i den travle, stressede hverdag.

Og den her vægttabstype ville jeg personligt ikke påføre flere komplicerede kostregler, da det blot ville føre til endnu mere sundheds- og madstress.

I stedet ville jeg som det første hjælpe hende med at opbygge et solidt fundament bestående af et sundt psykologisk forhold til mad og sundhed samt en implementering af de mest fundamentale principper bag hvordan et VARIGT vægttab opnåes og vedligeholdes.

Men igen, det er bare min personlige mening. Måske tager jeg fejl. Det kan vi jo alle sammen gøre. Bestemt også mig selv.

Som sagt prøver jeg at se på sundhed og vægttab i et nuanceret perspektiv. Og i et nuanceret perspektiv, er der stort set altid flere modstridende sandheder.

Så selvom jeg ikke går ind for, at spise 100% clean og gå på sukkerdetox, medmindre man selvfølgelig har lyst til det, så går jeg dog stadig vanvittigt meget op i, at spise så sundt som muligt.

Hvis diætisterne og de personlige trænere med de forargede kommentarer brugte et par minutter på at læse dybere ind i Fitness Formularen’s materiale, ville de endda hurtigt finde ud af, at vi har et nuanceret princip, der hedder 90/10-princippet, som kæder hele det her dilemma om fysisk og psykisk sundhed sammen.

Princippet går ud på, at man lever optimalt for sundhed og vægttab 90% af tiden og spiser lige, hvad man har lyst til de sidste 10% med god samvittighed.

Fx nogle stykker svedig, palmeoliedryppende peperonipizza.

Man fjerner med andre ord alle restriktioner og forbud ift. mad.

På den måde undgår man nemlig rasende mængder madstress og dårlig samvittighed over at have spist noget, der normalt havde været “ulovligt”, samtidig med at man fokuserer på at leve så sundt som muligt langt størstedelen af tiden.

Og det er vigtigt, det sidste her, så jeg gentager lige mig selv…

SAMTIDIGT… med at man fokuserer på at leve så sundt som muligt langt størstedelen af tiden.

Ser du?

Det bedste fra det sorte og det bedste fra det hvide i en dejlig grå nuance.

Så når diætister og personlige trænere med en sort/hvid-tankegang vredt kommenterer mine facebook-opslag med noget ala:

“Okay, så det du siger, er at folk bare kan trykke, mose og presse ligeså meget pizza og chokoladebar ned i halsen, de har plads til og stadig tabe sig? Og hvad så med deres sundhed? Er du ligeglad med deres energiniveau? Og er du klar over, hvad forarbejdet mad gør ved inflammationsniveauet i tarmsystemet? Jesus kristus. Din store skiderik. Skam dig.”

… så er jeg ikke uenig med dem.

Der er nok ikke mange, der helt oprigtigt mener, at det er en decideret god ide for deres sundhed og vægttabsambitioner at trykke så meget pizza og chokoladebar ned i halsen, som man kan. Men det er bare ikke så sort på hvid som det.

Sundhed er nuanceret.

Vægttab er nuanceret.

Alting er nuanceret.

Hvis man ser på et problem fra flere vinkler, er der tit flere sandheder. Fra hver vinkel ser problemet nemlig anderledes ud og kræver en anderledes løsning.

Vægttab handler fx både om at være velinformeret om kosten, så man ved, hvad “et godt valg er”, have psykologien skruet godt sammen, så man kan holde sig selv på sporet måned efter måned og om at være selvbevidst ift. ens egne unikke udfordringer og barrierer for succes.

Men tit er det ikke manglen på information om “sund kost”, der er det største problem.

Jo, selvfølgelig skal man vide, at græsk yoghurt har en bedre enæringsmæssig værdi end fløderand fra Polar Is, hvis man står og skal vælge sin morgenmad med formålet at blive sundere og slankere.

Men når man så har fået det på plads, men stadig ikke kan få det til at fungere, så er det tid til at dykke dybere ned i ens psykologi og arbejde med nogle mere fundamentale principper, der har direkte indflydelse på ens vaner og adfærd.

… som fx at fjerne en uhyggelig mængde mad- og sundhedsstress ved at starte med at fjerne alle restriktioner.

Og SÅ, når man har styr på fundamentet, kan man begynde at fokusere mere på de små kostdetaljer, og hvad der skaber mindst inflammation i tarmsystemet, hvis det er det, man har lyst til at optimere.

Kender du nogen, der skal læse den her artikel? Så brug knapperne herunder til at sprede budskabet. Tusind tak for støtten 🙂

0 Delinger