Introduktion til NSP træning

Af Christian Øyen Dam, fysioterapeut, vanecoach, personlig
træner, kostvejleder og stifter af Fitnessformularen

0 Delinger

Inden du læser denne artikel, vil det være en god idé at have læst den her først.

NSP træning er et system, der hjælper mennesker med at lære at programmere deres nervesystem til at fungere optimalt, så vi kan præstere bedre i livet, håndtere pres i hverdagen og blive mere nærværende og fokuserede i alt, hvad vi gør. 

“NSP” står for NerveSystemsProgrammering og “træning” beskriver tilgangen og mentaliteten bag systemet. Vi programmerer nervesystemet igennem træning af redskaber, der aktiverer hele nervesystemet, så vi kan bruge redskaberne i hverdagen og dermed ændre grundlæggende på hvordan nervesystemet reagerer på triggers i vores liv. Gennem træningen kan vi ændre dybtliggende adfærd og gamle mønstre i den nye retning, vi ønsker.

Denne artikel er en introduktion til selve NSP træningssystemet. Der er mange måder at bruge det på, i denne artikel handler det kun om opbygningen og forståelsen for redskaberne. Nervesystemet vil i resten af artiklen nogle gange blive forkortet til NS.

Programmering af nervesystemet

Programmering af nervesystemet sker igennem mødet med virkeligheden. Alt efter hvordan nervesystemet er aktiveret i det øjeblik, vi hører en lyd eller ser et træ, så bliver det indtryk programmeret ind i nervesystemet, hvilket skaber et program i nervesystemet, som gør, at vi i fremtiden kan reagere optimalt på den trigger, altså det indtryk vi mødte.

Hvis det sympatiske NS er aktivt, så installerer vi et program, der sikrer, vi kan overleve. Hvis det parasympatiske NS er aktivt, så installerer vi et program, der fortæller kroppen, den er i sikkerhed. Disse indtryk vi så møder bliver til “triggers” af nervesystemet. Så alt hvad vi møder er i bund og grund triggers af nervesystemet. Det er bare et spørgsmål om det er det sympatiske eller parasympatiske program der starter og hvor meget.

Hvis dette er sort snak, så sørg igen for at læse denne artikel først for en grundlæggende forståelse for nervesystemet og dets betydning for vores adfærd.

Triggers

Igennem livet bliver disse triggers af nervesystemet programmeret ind, så vi kan overleve. Igennem evolutionen er systemet nemlig udviklet til fysisk overlevelse. Så på trods af vi ofte ikke længere skal slås, kæmpe og flygte, så er det stadigt det, der sker når vi møder triggers af det sympatiske nervesystem. Det vil sige at hvis vi har mange triggers af det sympatiske nervesystem, så er kroppen i en form for overlevelsestilstand, hvilket nedbryder kroppen, fordi systemet kun er lavet til korttids overlevelse.

Når mennesker går ned med stress, er det i praksis fordi deres sympatiske nervesystem har været aktivt for længe, hvilket har mange negative konsekvenser for kroppen og vores funktioner som menneske.

Definition på stress: “Stress er aktivering af det sympatiske nervesystem”

Forskellen er programmeringen

Så der findes IKKE stressende arbejdspladser. Der findes steder med flere eller færre triggers af det sympatiske nervesystem. Triggers vi kan omprogrammere ved at tænde det parasympatiske nervesystem i stedet for det sympatiske, når vi møder triggeren. Vi fortæller altså kroppen den er i sikkerhed i stedet for overlevelse.

For at programmere NS på denne måde, skal vi lære at kontrollere NS, så det parasympatiske respons bliver tændt, når vi møder den trigger, vi ønsker at omprogrammere. For at kontrollere NS, skal vi forstå de forskellige funktioner i nervesystemet, hvormed vi også kan lære at kontrollere de forskellige dele.

Nervesystemet

Nervesystemet er delt ind i 4 dele: Centrale, sensoriske, motoriske og autonome nervesystem.

Det autonome nervesystem er delt ind i det sympatiske og parasympatiske NS, og dets opgave er at starte funktioner i kroppen forbundet med overlevelse eller sikkerhed. Dette system er det absolut vigtigste, fordi det holder os i live.

En af opgaverne det autonome NS har, er også at overtage resten af nervesystemet, så alle de 4 dele arbejder imod samme mål, altså imod overlevelse eller sikkerhed.

Så i praksis når vi møder en trussel (triggeren), så tænder det sensoriske NS (5 sanser), hvilket så bliver vurderet af det autonome NS, om det er sikkert eller ej. Hvis det er sikkert slapper det motoriske NS af, hvis det er usikkert spænder det motoriske NS op og gør sig klar til kamp, flugt eller frys. Hvis vi skal overleve lukker det centrale NS ned for komplekse funktioner i hjernen og fokuserer alt opmærksomhed imod truslen, det samme med sanserne, hvor vi f.eks. får tunnelsyn. Hvis vi er i sikkerhed, åbner CNS op, og vi kan bruge flere funktioner af hjernen, tænke kreativt og analytisk.

NSP træning

I NSP træningen er alle teknikker og redskaber fokuseret imod at tænde alle 4 dele af nervesystemet på en gang, så vi kan styre det respons, jeg lige har beskrevet. Hvor det autonome nervesystem overtager resten af nervesystemet.

Så hvordan aktiverer vi de 4 dele af nervesystemet?

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem kan vi påvirke direkte igennem åndedrættet. Når vi trækker vejret med maven og tager dybe indåndinger, er det ikke fordi der kommer luft ned i maven, nej det er diafragma der presser ned på de indre organer, hvormed maven skubbes ud. Diafragma er forbundet vagus nerven, som er en af de vigtigste nerver i det parasympatiske nervesystem, da den får hjertet til at slå langsommere og sætter gang i fordøjelsen.

Det sensoriske nervesystem

De 5 sanser er måden vi møder verden på. Alt efter hvordan vi kigger på vores omgivelser, så tænder det sympatiske og parasympatiske nervesystem forskelligt. Hvis vi fokuserer med tunnelsyn, vil det sympatiske NS tænde, hvis vi kigger med det perifere syn, tændes det parasympatiske NS. Vi kan altså igennem måden vi fokuserer vores sanser på, styrer hvorvidt det sympatiske eller parasympatiske NS skal tænde.

Det motoriske nervesystem

Et typisk tegn på at kroppen er i overlevelse, dvs. sympatisk aktiveret, er spændinger. Når vi spænder op tænder det sympatiske NS, når vores muskler slapper af tænder det parasympatiske NS. Det er derfor f.eks. massage ofte kun virker kortsigtet. Da kroppen ikke har lært at aktivere det parasympatiske NS selv, vil den altid falde tilbage til den sympatiske aktivering, og dermed kommer opspændingen igen.

Når vi tilgengæld selv spænder op i kroppen, får vi kontrol over NS. hvormed vi også kan tænde det parasympatisk NS. Der er mange måder at lære at spænde op i musklerne, styrketræning er en klassiker. I NSP træning spænder vi op i kroppen med indånding, og når vi puster ud, slapper vi af i musklerne, så vi nu fortæller kroppen, den er i sikkerhed.

Det centrale nervesystem

Det centrale nervesystem er lokaliseret i hjernen og rygsøjlen. Ifm. NSP træning så aktiverer vi denne del igennem tankerne. Så ved at vælge vores tanker, så vælger vi hvordan hjernen påvirker aktiveringen af det autonome NS. Nogle vil kalde denne del af NSP træningen for mentaltræning. Vi kalder det CNS programmering. 

CNS kan kun en ting af gangen. Tankemylder er ikke mange tanker på en gang. Det er mange små tanker, der føles som om de foregår på en gang. Det betyder, at hvis vi tænker på åndedrættet, så tænker vi ikke på at noget er farligt. Det svære er at blive ved at holde fokus og styre ens tanker, hvilket man lærer i NSP træningen.

NSP i praksis

Vi har en trigger, der tænder det sympatiske NS. F.eks. kritik på arbejdet, der skaber en følelse af ikke at være god nok og en irrationel adfærd vi ikke ønsker, som at spise slik. (Røde pile på figuen). Når vi har lokaliseret triggeren som f.eks. det øjeblik chefen eller kollegaen kritiserer vores arbejde, så skal vi tænde det parasympatiske NS (Grønne pile på figuren). Igennem træningen vil du opleve, at det begynder at ske automatisk og ikke behøver ekstra meget opmærksomhed, men i processen derhen starter vi f.eks. med:

Vi stopper op i det splitsekund kritiken rammer, og tager kontrol over hele nervesystem f.eks. ved at trække vejret, spænde op samtidigt, kigge ud med det perifere syn, og lede vores tanker ned på åndedrættet. Nu er vi i gang med en omprogrammering, fordi vi overtager hele nervesystemet.

Det svære er at bruge redskaberne i praksis, når vi er triggered, være god nok til at skifte imellem de forskellige dele af nervesystemet og udvikle redskaber, der virker i virkelighedens verden. Det er f.eks. ekke altid muligt at spænde hele kroppen op, når vi er triggered, fordi vi f.eks. sidder til et møde. Hvordan gør vi det så, når vi er til møde på arbejdet? Sammen med vores børn? I supermarket? Til tandlægen? Trætte og bliver presset af partneren derhjemme?

Det er så alt det du lærer igennem træningen.

Hvis du er interesseret i at få en NSP coach, der kan hjælpe dig med:

  • Identificere dine triggers
  • Lave en struktureret plan for hvordan du omprogrammere disse triggers
  • Træning af redskaberne og skræddersy dem til din hverdag
  • Arbejde ift. større mål f.eks. vægttab eller præstation på arbejde
  • Stress, angst, PTSD, depression 

Så skriv til os på support@fitnessformularen.dk, og så hjælper vi dig igang.

0 Delinger