Sådan går du amok i julemad uden at tage… alt for meget på

Af Christian Øyen Dam, fysioterapeut, vanecoach, personlig
træner, kostvejleder og stifter af Fitnessformularen

47 Delinger

Hvis du går rundt med en lille drøm i maven om at passe dine gamle jeans igen, så skal der nok ikke være den store tvivl om, at du igennem tiden har ‘liket’ et minimum af 80.000 sider på Facebook omkring fitness, sunde opskrifter og vægttab.

Måske har du endda ‘liket’ den her helt igennem fantastiske en af slagsen?

 

(ellers så er det SLET ikke et hint om at gøre det…)

 

(host…)

 

I hverfald så kan du godt begynde at forberede dig på, at der i løbet af julen vil dukke en del forskellige artikler op omkring, hvordan at du kontrollerer din appetit ved julebordet, laver glutenfri speltæbleskiver med vaniljeskyrstoppings og lader være med at lave en scene juleaften, fordi at du er kommet til at drikke dig sanseløs i gløgg… igen.

Du ved, artikler som: “Byt julegodterne ud med mhmmm lækker minestronesuppe til alle dine måltider i december og tab 16 ton fedt.”.

Nej. Okay. Måske ikke ligeså voldsomt. Men du ved, hvad jeg mener 🙂

Her er hvad jeg tænker:

For vi ved jo alle sammen udemærket godt, at det ikke kommer til at ske.

Ikke at drikke dig sanseløs beruset i gløgg…

Som om at sådan et alien-trick overhovedet kan lade sig gøre i virkeligheden.

Og er der overhovedet færre kalorier i glutenfri æbleskiver end de frosne fra Daloon?

635904754637582472-1826559209_meme-face-thinking

INGEN almindelige mennesker kan holde sig på sundhedsvognen i juletiden #brofact

Der er alt for mange små sølvpapirsindpakkede chokoladejulemænd over det hele, til at det kan lade sig gøre.

Og dadler. Hvis du er til sådan noget stads.

Nej. Lad os lige så koldt vand i blodet engang.

Det er jo december. Årets sværeste måned at styre spiseimpulserne i.

Ingen grund til at sætte sig et svært vægttabsmål i årets sværeste vægttabsmåned, vel? 🙂

Medmindre du selvfølgelig er velsignet med B.S. Christiansens viljestyrke.

Så go for it.

Men hvis du ikke er det og ligesom jeg, godt kan lide at smage lidt meget på julegodterne, så lad mig give dig et realitisk vægttabsmål for julen i stedet:

Ikke at tage på.

Dadaaa!

Ja. Jeg ved godt, at det måske ikke er verdens mest ambitiøse mål.

Men det føles lidt mere afslappende at tænke på, ikke?

Det er jo bare lige her imens, at der er pebernødder, brun sovs og gløgg over det hele.

Så kan vi sige: “Aaahhh…”, slappe af i skuldrene for nu og drømme stort igen, når juleferien er slut.

Tabe 10kg.

Gå et par buksestørrelser ned.

Ikke være bange for stramtsiddende tøj.

Få det normale blodtryk tilbage.

Have dobbelt så meget energi som normalt.

Se godt ud i en bikini.

Alle de der svære ting, som bestemt er enormt vigtige at opnå – men som også er 4,8x sværere at opnå her i juletiden, end i årets resterende måneder.

Så først, inden vi snakker om alt det her med massiv fremgang på badevægten, skal vi så ikke lige se, om vi kan komme ud på den anden side af julen uden at være 3,8kg tungere end normalt?

Julebonus: Download min checkliste med 24 forslag til fedtforbrændende juleaktiviteter (kun for travle kvinder med børn), som giver dig lov til at drikke dig fuld i gløgg og spise pebernødder med god samvittighed uden at tage alt for meget på.

Sådan undgår du at tage på over juleferien

Skridt #1: Sæt det her julemusik på, imens at du læser resten af artiklen:

Skridt #2: For ikke at tage på her i december, så bliver du nødt til at opretholde en neutral kaloriebalance.

Ja. Simpelthen sørge for at dit kalorieindtag ikke overstiger din forbrænding.

Fordi… matematik.

Måske har du set den internationalt anerkendte model “Christian’s fantastiske vægttabspyramide” før?

imag0991-2

Det nederste felt, kalorieindtaget vs. forbrændingen, er den bestemmende faktor for om dine bukser vil være strammere eller løsere, når julen er slut, og januar begynder.

Fordi… videnskab.

Og det er præcis det felt, som vi skal fokusere på her i december, for at få vægttabsregnestykket til at gå op.

Glem de andre felter for nu.

Dine makronutrienter kommer alligevel til at se sådan her ud:

screenshot

(Jeg har lige fundet ud af, at der er et “r” mere i Fererro Roche(r). Håber, at du kan tilgive mig. For kan simpelthen ikke få mig selv til at lave et nyt diagram pga. det.)

Men i hvertfald. Her i årets sværeste måned for vægttab, skal vi bare sørge for, at du kan få lov til at nyde dit liv sammen med resten af familien uden at grave dine drømme om en pæn, sund og energifyldt krop ned i et dybt hul.

Og det gøres altså ved at sørge for, at dit kalorieindtag ikke overstiger din forbrænding.

Lad os lige trække vejret engang.

5377a7cdccbdeb10b4687e93223fbacfff8d6ae79470b4486fa121c8e6107fed

Okay. Nu da vi har givet dig fri bar i flæskesteg med brun sovs og Ferrero Rocher (med “r”), så betyder det også, at dit kalorieindtag vil skyde i vejret.

Fordi… kalorietæthed.

Og det er jo ikke så godt. For hvad var det nu, at vi skulle sørge for, for ikke at tage på?

Ligepræcis. At dit kalorieindtag ikke overstiger din forbrænding.

Så hvordan kringler vi den, nu da dit kalorieindtag snart vil skyde i vejret?

Jo. Vi forøger simpelthen din forbrænding!

Og hvordan gør vi det?

Jo. Vi får dig simpelthen til at bevæge dig mere end normalt!

Okay, stop, stop, stop, stop, stop.

Nu skal du ikke lukke siden ned.

Kan du få musen væk fra det lille kryds oppe i hjørnet.

Jeg ved godt at det kan lyde lidt skummelt det der med “at bevæge sig mere” men bare rolig.

Det er ikke kun intervalspurter og vægtløftning, der kan hæve din forbrænding dramatisk.

Men mere om det lige om lidt.

Først er det bare vigtigt at få hamret fast, at hvis du vil have lov til at spise mere (eller i hvertfald spise mere kalorietæt) end du plejer, så må du også bevæge dig mere end du plejer…

… hvilket jeg godt ved minder lidt om verdens mest værdiløse vægttabsråd: “Spis mindre, bevæg dig mere”, som har hjulpet hele 2 ud af de 4 mia. mennesker, der har hørt det.

97985e6128b652ae933cb14b803782ba6d6c43c7274b23483edbc369aa155c6a

Minder lidt om at fortælle en 5-årig dreng, der skal lære at cykle for første gang: “Cykel mere, styrt mindre”. 

En kende for oversimplificeret.

Men matematikken lyver ikke, og det er derfor vigtigt, at du er med på idéen om, at:

Mere bevægelse = øget forbrænding = plads til mere flæskesteg.

Godt.

Nu da du er med på at mere bevægelse = mere plads til flæskesteg, så skal du vide en ting mere:

Den ekstra bevægelse behøver ikke nødvendigvis komme gennem flere timer på crossmaskinen eller under squat-racket nede i Fitness World (selvom det selvfølgelig ville være en fremragende idé, hvis du allerede godt kan lide at træne).

Alt bevægelse tæller.

“Hvad kan det så være for en slags bevægelse, Christian?”, tænker du måske.

Og måske tænker du også: “Hvordan %#!& skal jeg dog få tid og overskud til det?”.

Jo. Husk på, at det er december nu.

Ikke hvilken som helst måned.

Uanset hvor mange fridage du har mellem jul og nytår, så er der altså bare en eller anden slags feriestemning over hele måneden.

Julepynt overalt i huset.

Bløde toner fra “Now Christmass VOL: 3.232” i baggrunden.

Skrabekalender, adventskrans og hyggestemning.

Så giv dig selv lov at nyde julen.

Giv dig selv lov til at spise.

Giv dig lov til at drikke.

Men lad være med at give dig selv lov til at sidde og scrolle Instagram på sofaen halvdelen af dagen.

Lad være at give dig selv lov at sidde foran computeren i timevis.

Når du er hjemme, så er du på juleferie (også selvom at der er 3 arbejdsuger i december inden juleferien).

Så VÆR på juleferie.

Skal du ned og handle, så lad være at tage bilen. Få en god lang gåtur ud af det.

Er der sne udenfor, så find sneskraberen frem og skovl skidtet over til naboen.

Nej okay. Glem det sidste. Lad være at skovle det over til naboen. Skovl din egen indkørsel først og så hans bagefter. Ekstra motion og god julestemning.

Gør huset rent så det er pænt og lækkert, til når der kommer gæster.

Løb en lille tur.

Tag ud og shop julegaver.

Lav en voldsom julemiddag, hvor du løber rundt fra den ene gryde til den anden, så du sveder ned i øjnene på dig selv.

Tag ud og fæld et kæmpestort juletræ til stuen.

Put for 42.000 kr. julelys på dit tag.

Tag ned og squat om morgenen juledag, hvis du gør dig i sådan noget træningsnoget.

Du har ikke fået ferie for at bytte én skærm ud med en anden. Bytte skrivebordsstolen ud med sofaen. Bytte de 8 timer bag arbejdsskærmen ud med TV’et.

Selvfølgelig skal der være plads til både TV og Instagram på sofaen i moderation…

… men gør det til en førsteprioritet at få bevæget dig en %&!# masse!

Bevæg dig væk fra skærmene. Væk fra den bløde sofa. Væk fra de behagelge lænestole. Bare bevæg dig.

Ifør dig ja-hatten her i december og sig “Jeg gør det!”, hver gang der er noget der skal klares.

Hjælp folk.

Gør en masse juletjenester.

Tag ud og besøg din gamle bedstemor.

Det er både ekstra kalorier forbrændt for dig (hvilket betyder mere mad) og god julekarma til dig selv og menneskerne omkring dig.

Gå udenfor.

Hiv dine børn afsted på kælken (vent evt. til der kommer sne).

Træn hårdere, længere og med højere frekvens end du plejer.

Pointen er, at alt den ekstra bevægelse vil tillade dig at gå mæt og tilfreds i seng hver aften, fuldstændigt fysisk udmattet og brugt, men stadig i fuld balance.

Lad dog være med at gå ALT for meget amok i julegodterne. Lidt amok er fint. ALT for meget er… for meget.

Der er ingen grund til at klemme unødvendigt meget mad, hvis du alligevel ikke kan spise mere.

Prøv at nøjes med at spise dig mæt og ikke “HJÆÆÆLP!!! NEJ… ARHG!!! NEJ!!! MIN MAVE ER SPRUKKET!!! ARGH!!!”-mæt.

Det er stadig (MEGET!) muligt at spise sig fra selv den mest aktive hverdag.

Konklusion

I stedet for at sætte dig et svært vægttabsmål her i december (den sværeste vægttabsmåned på hele året), så vil det for langt de fleste være bedre “bare” at sætte sig et mål om ikke at tage på.

Så kan man fyldt med overskud gå igang med at tabe 0,5-1kg om ugen på en strategisk måde, når der ikke længere står vaniljekranse og Ferrero Roche(r) og frister over det hele.

For ikke at tage på over julen så er der et par ting, du skal vide:

#1: Dit kalorieindtag må ikke overstige din forbrænding.

#2: Dit kalorieindtag vil skyde i vejret her i julen (pga. julegodterne).

#3: For at matche dit forøgede kalorieindtag må du bevæge dig mere, end du plejer.

#4: Mere bevægelse betyder ikke nødvendigvis mere træning. Alt bevægelse tæller.

Hvis du har brug for lidt mere inspiration til hvordan, at du som en travl kvinde med børn, job og familie, kan snige masser af bevægelse ind i december måned, så har jeg lavet en checkliste med 24 fedtforbrændende juleaktiviteter (som ikke har noget med træning at gøre), der giver dig lov til at spise store mængder julegodter med god samvittighed uden at tage… alt for meget på.

Få adgang til checklisten her:

contentupgradejuleaktiviteter

 

47 Delinger